Ancestors of Anita Stensland (born Olsen)
Notes
Søren Hansen
Søren var først gift med Karen Jensdatter i 1776, d. ca 1741 på Stornes
1 PROP Byslelkontrakt, Selnes
2 DATE 1735
Skifte etter Søren ble avholdt 17.03.1783:
±Anno 1783 d. 17de Martü blev Skiftet og deelet efter afgl: Søren Hansen Selnes i Tromsøe Fogderie og Helløe Tinglag, som efterlod Sig Enkan Ingeborg Hansdatter og 10 Børn, nemlig:
Hans gift, Peder gift, Søren myndig, Ole myndig, Margrethe gift, Golla gift,
Maren ugift, Ingeborg ugift, Anna Maria ugift og Karen 18 Aar gammel.
Boets formue beløber efter Registering og Vurdering til Summa 267 Rd: 4 mark 6 sh.
....
Naar foreskrevne Udgield i alt 131 Rd: 4 mark 2 sh.
fradrages Boets Beløb 267 Rd: 4 mark 6 sh.
bliver i Behold 136 Rd: 4 sh.
hvorav Enkens Hoved Lod er den halve Deel 68 Rd: 2 sh.;
den anden halve Deel skal skiftes mellem Børnene; men som Enken angav ved Registeringen, at sønnen Ole og de 4 ugifte Døtre, .ester endnu deris Hiemme Gave eller Bryllups Udstyr af Boet, imod det de andre Børn have bekommet af Forældrene, nemlig:
Huer 1 Melkekoe - 3 Rd:
....
...».
Søren var en velholden mann i Balsfjorden. Boet inneholdt bl. a. av
Sølv: 1. beger, 3 skjeer.
Tinn: 1 skål, 6 tallerkener, 2 fat og en gammel kanne.
Kobber: 2 kjeler.
Båter: 1 fembøring, 1 kobromsbåt, 1 seksring og en åttring.
Fe: 10 melkekyr, 1 halvmarkskvige, 1 markkvige, 1 halvmarksokse, 20 sauer og 8 geiter.
Skiftet bærer også bud om at at han drev med båtbygging ved siden av jordbruk og fiske. Vi finner en rekke redskaper i skiftet som forteller oss det. Disse redskapene vitner om at han var svært godt utstyrt, langt bedre enn de aller fleste av de andre båtbyggerne:
1 villingsnaver - 1 mark.
1 lang kjeipnaver . 12 skilling.
1 mindre villingsnaver - 12 skilling.
1 ±Flæt» høvel - 12 skilling.
1 langhøvel - 12 skilling.
1 stor ±Flæt» høvel - 1 mark 8 skilling.
1 knipetang + 1 hammer - 12 skilling.
8 små høvler og 5 små borer - 3 mark.
1 båtskrue - 1 mark.
2 båtskruer à 8 skilling - 1 mark.
1 slagjern - 10 skilling.
1 stikksag - 8 skilling.
1 stor sag - 8 skilling.
1 mindre sag - 4 skilling.
2 små navere - 8 skilling.
2 filer - 8 skilling.
1 naver - 8 skilling.
Søren Sørensen
Gift med Anne Marie Olsdatter f 1761, Oldervik. Bosted Stornes(selnes)
Margrete Sørensdatter
Viet i 1774 til Antoni Hanssen f 1745, bosted Tønsåsen
Golla Sørensdatter
Gift med Lars Hansen f 1734 fra Sandøren i Balsfjord hvor de også bodde
Ole Sørensen
Han bodde på Stornes. Han ble i 1781 gift med Henricha Pedersdtr fa Grøtfjord
Karen Sørensdatter
Gift med Torsten Heggelund Jenssen Ebeltoft
Hanna Mortina Hansdatter Hegelund
Gift med Hans Heggelund
Fredrik Christian Mühlenphort Hegelund
Klokker i Karlsøy.
Bodde på Lanes g nr 25. Han sette til på vei fra Nordeidet og hjem sammen med sønnene Mickel og Svend Blix, det var henimot middag mandag 14. Februar 1746.
Chatrine(Trine) Svendsdatter Blix
Klokker enken levde i sin alderdom hos datteren Karen Fredriksdtr. på Lanes
Klokkeren, hans hustru Trine Blix og svigersønnen Otto Pedersen Gram er særlig meget benyttet som faddere ved barnedåp, vidner ved forlovelse og giftemål. Dette var en ære som den gang var ettertraktet.
Trine Svendsdatter er den som bringer Blix navnet til Karlsøy.
Rebecca Elisabeth Mühlenphort Blix Fredriksdatter Hegelund
Gift i 1753 med Hans Gundersen Skorøen
Magdalena Catharina Fredriksdatter Hegelund
Gift i 1750 med Lars Hansen Løberg f 1721 Bergen. Hun var hans andre hustru. 7 barn
Svend Fredriksen Blix Hegelund
Omkom sammen med faren i 1746
Mikkel Fredriksen Hegelund
Omkom sammen med faren i 1746
Severina Fredriksdatter Blix Hegelund
Gift i 1762 med Anders Nilsen f 1710 Grøtnes.
Anna Margrethe Fredriksdatte Hegelund
Gift med Nils Andersen f 1745. bosatt på Grøtnes.
Hans Fredriksen Hegelund Hegelund
Gift med Kjersten Pedersdatter, f 1759 datter av Peder Pedersen. 10 barn
Jens Willumsen Ebeltoft
Klokker og postfører.
Artikkel Av Nils Bjørklund, Slekts- og lok.hist. for Hansmark-området hørte opprinnelig til eiendommen Sør-Langnes, et eiendomsnavn som ikke nevnes i dag på dette området. Dette var en stor eiendom fra begynnelsen av. Den strekte seg fra det vi i dag kaller Giæver-bukta, og like til Sorgenfri. Gården var underlagt kirka og presten på Tromsøya. Hit kom så Jens Willumsen Ebeltoft som 30-åring og slo seg ned i 1698. Han kom fra Danmark, var gift med Dorothea Jensdatter og ved folketellinga i 1702 har de sønnen Willum på 2 år. De fikk også en datter, Maren. Jens bruker hele jorda på Langnes, som var verdsatt til 1 våg (72 mark). I 1723 ser vi av prøvematrikkelen at de før 1 hest, 10 kyr, 14 sauer og 4 geiter på eiendommen. Jens er skrivekyndig, og ble klokker i kirka på Tromsøya – det var trolig derfor han fikk slå seg ned på denne eiendommen. Det skulle bli denne slekta som bodde på eiendommen i de neste 150 år.
Ide Jensdatter Ebeltoft
Gift med Peder Larsen Kragnes, Tromsøysund
Willum Sørensen
En artikkel fra byhistorisk arkiv i Ebeltoft:
±Det er med glæde jeg opfylder ønsket om at berette om WILLOMB SØRRENSEN. Af alle de mange tilskikkelser man møder under disse undersøgelser, der strækker sig gennem 300 år, er der ingen jeg har hæftet mig ved som ved ham. Her møder man den jævne Ebeltoftmand når han er bedst, men desværre også den sidste af sin art: rolig, besindig, samvittighetsfuld, beskjeden, men også med en vis autoritet grundet på sin uangribelighed og alder. Som han var har der været mange, men uden man har materiale til at finde dem og deres navne. De dannede grundvolden i den lille verden de levede i, borgeren, der hverken af fødsel eller erhverv hørte til eliten, men med grundsætninger af stor værdi. Det var dem der har givet os den største viden om vores by, gjennem deres overbevisning at BYEN og dens traditioner skulle værnes, og det er gjennem deres vidnesbyrd i grundtaxt og tingbok vi får så meget at vide om den tid der gik forud for dem. Uden dem havde dette været tabt.
Willomb Sørrensen træffer vi første gang 1666, da han er een af de 10 bådsmænd der skulle gøre tjeneste i flåden. Listen er dateret 26 April 1666 og underskrevet af Admiral NIELS JUUEL.
Imidlertid gik Willomb i land og blev avlsmand, og giftede sig vist samtidig. Gården han købte lå helt sønder i byen, hvor de andre avlsmænd også boede. Den var ved grundtaxten i 1661 kun en lille bod taxeret for 50 Rdl, gammel og forfalden, og ejedes af udenbyes folk, men udlejet til en ruineret skipper PEDER THUESEN, som døde kort efter tællingen. Selv boede han til leje lidt længere oppe i gaden. Hans hustru hed DORTHE PEDERSDATTER, og det er muligt hun har været datter af nævnte Peder Thuesen, idet bådsmændene sjældent erhvervede sig gård uden ved ægteskab.
1667 ses i Ildstedskatten at boden nu er blevet en WAANING, en mellemting mellem en bod og en gård. Og nogen helt ringe våning har det ikke været, for dens skorsten rummer både kakkelovn -(Kielgruve)- bagerovn, og Maltkølle, og det sidste fandtes ellers kun i store gårde. Grundtaxen 1683 fortæller os at det er en WAANING med et kålgårdsted vurderet for 52 rdl. I 1784 begynder den første bevarede tingbog, og det er her vi lærer Willomb Sørrensen at kende.
Han møder som autoritet ved vurderinger, skifter, vidne i stridigheder om markskel, det gjorde selvfølgelig så mange andre gamle dannemænd i byen, men når Willomb Sørrensen er med ved en opmåling eller andet, så står hans skøn fast og urokkeligt. Han har, blant sine ligemænd, den sjældne stilling, at han bruges af øvrighedens mænd i særlig vanskelig tilfælde hvor de har brug for hans sagkundskab, og hans navn dukker op sideordnet med vice-byfoged og byskrivers, når der før en retsforhandling har været møder om sagen. Vi vet intet om hans familieliv ud over at hans datter Maren 1693 den 9 December blev gift med en bådsmand RASMUS NIELSEN TEILGAARD (kaldet: TEIL-RAS) og 28 September begravedes MAREN WILLOMSDATTER efterladende en lille datter på knap 1 år.
Vi ser nu det sjældne tilfælde at trods det at Tejl-Rasmus gifter sig igen, og har sine nye svigerforældre i byen, så er dog stadig Willomb Sørrensen hans svigerfader, der står fadder til de mange barn, der fødes i det nye ægteskab, og da svigersønnen køber en gård bag Kirken, og er ved at blive frasvindlet den av en skovfoged fra Skovgårde, er det Willomb der måned efter måned møder i retten, og tilslut hans ord mod skovfogdens der redder gården for Tejl-Ras.
Ved bytinget ser vi ham sammen med 5 skippere stå op (1695) og som byens ældste borgere vidne om byens skatterestance, hvoraf ingen av disse 6 har haft nogen del, idet de aldrig har skyldt nogen skatter bort.
Han var en flittig kirkegænger og vi ser 1679 at DORTHE WILLOMB SØRRENSENs har fast stolestade i kirken: det 3die stad i 4de stol neden den nordre kirkedør, som er under loftet... (pulpituret).
Gamle Willoms alderdom blev ikke let, gården forfaldt, og sønnen Thomas var vist ikke meget værd. De udpinte marker gav ringe udbytte, og trods et slitsomt liv måtte han se resultatet af sit arbeidsomme liv reduceret så gæld og forpligtelser åd sig ind på formuen. I det følgende århundre blev avlsmændene i Ebeltoft fattige folk, der arbejdede hårdt med ringe resultat.
Den 5te December 1705 blev han begravet».
Dorthe Pedersdatter
Dorthe var troligvis datter til den første brukeren av deres gård, skipperen Peder Thuesen, som døde kort tid etter 1661.
Willum Olsen
Willum og Malene kom til Malangseidet fra Saltdalen omkring 1748, og de begynte å rydde stedet. Willum oppgis både som samisk og norsk i ulike sammenhenger, men i sesjonsmanntallet 1789 står sønnene oppført som 'find', så de hadde troligvis samisk bakgrunn. Når Willum døde i 1760 etterlot han seg en del redskaper som tyder på at han har hatt tilknytning til båtbygging.
I Magelssens Balsfjord Bygdebok side 155:
Fra gammel tid har der vært tildels rett dyktige baatbyggere. Henrik Larsen Skjæret var endog tillike jægtebygger og likesaa Kristen Pedersen Lodbugt, Villum Olsen Malangseidet ( hans baater var oftest ikke av de peneste), Søren Hansen Tennes, Nils Olsen, Sjaanes, Ole Larsen Langnesør og Henrik Aas Hamnnes.
Malene Willumsdatter
død som barn
Ole Willumsen
Gift med Inger Marie Hemmingsdatter
Toralde Sigurdssøn Kane
Jordeier, Riksråd mm bodde trolig i Vestfold hvor han eide gårder.
Adelus Erlingsdatter
Av kjent bondeslekt i Gudbrandsdalen.
I følge ættebok for Petter Dass var hun sannsynlig en datter av Erling Vidkunsson som bodde i Bjarkøy og var riksforstander 1323-1333. Han var gift med Elin Toresdatter.
Sigurd Gunnarssøn Kane
Riksråd jordeier. Hans hustrud er bare nevnt som Ragnhild
| 
.gif)
